Diaries of commanders in chief (part 1)

Updated: Feb 26



For lang tid siden kunne man i White Dwarf bladene, i flere omgange, finde "Tales of four gamers". For dem som ikke er bekendt med konceptet, så var det en serie af artikler hvor fire spillere blev enige om, at samle, male og spille med hver deres hær i et givent spil; Warhammer, Warhammer 40K. De fastsatte nogle regler for hvordan man skulle bygge hæren; hvilke type enheder man måtte inkludere fra starten, hvordan man skulle udvide med flere enheder og hvor mange point. Dernæst satte de en deadline, indenfor hvilken figurer og fartøjer skulle være malet. Man måtte ikke spille med umalede enheder. Herefter satte de nye deadlines og tilføjede nye enheder indtil de efter den fastsatte tidsramme stod med en færdig og spilbar hær med et fedt tema.

Der var altså massere af meta omkring hæren fordi den blev bygget i etaper og fordi man i et vist omfang konkurrede med og mod hinanden. Samtidig blev hærene testet ved hver deadline og man kunne derfor spotte hvor man manglede noget punch før end man købte nyt legetøj.


Overskriften på denne blog rammer temaet for dette projekt meget godt ind. Konceptet er prøvet før, med større eller mindre success, i mange sammenhænge; både i min og i mange andre klubber er jeg sikker på. Men som gamer og figurmaler har vi nogle fællestræk. Konkurrence-genet er intakt både inde i og udenfor spillene.

Man holder hinanden op på at bygge, købe eller male en mængde figurer til et spil, en turnering eller en dato. En af de ting som ofte styrker dét at male og samle figurer er udsigten til at få dem på spillebordet. Vi har ofte en deadline (enten fra os selv eller gruppen) og netop dét er en stor drivkraft for nogle, mens andre bare har hobbygener der gør dem i stand til at afslutte projekter. Vi er mange forskellige typer og vi afslutter eller glemmer projekter af forskellige årsager. For mit eget vedkommende er der alt for mange uåbnede blisters og æsker i adskillige spilsystemer. Der kommer altid en ny idé som overtager det man ellers er godt i gang med. Man lover sig selv, at holde snuden i sporet men det er en lang proces.


Bolt Action er et spil som jeg har stor glæde af fordi det er historie og leg på samme tid. Spillet er enkelt og nemt at gå til og så bryder det med den gængse "you-go, I-go" tabletop genre. Samtidig er der et ret bredt udvalg fra andre firmaer end .

Mit kendskab til spillet kom da et andet firma valgte at ødelægge den verden, som jeg havde spillet i siden mine tidlige teenage år. Det skabte et tomrum, som til tider blev afløst af irritationen over udsigten til, at starte helt forfra og igen smide rigtig mange penge efter figurer. Figurer som var blevet tilført steroider og nu mere eller mindre lignede noget fra det ydre rum.

Lidt ad omveje endte jeg på Warlord Games hjemmeside fordi jeg ledte efter hunde til Mordheim og her faldt jeg over Bolt Action, WW2 i 28mm. Det kredsede jeg længe om...

De mange tanker gik på det her spil i 28mm som jeg aldrig havde hørt om og en producent, som i min verden var ukendt og virkede lidt amatøragtigt. Sidstnævnte står helt for egen regning og jeg tilskriver det udelukkende, at jeg var vant til de lidt større armbevægelser og selvfedme fra Games Workshop. Naturligvis også det faktum at Games Workshopp figurer bare er blandt de bedste i branchen, målt på skarphed og præcision.


Jeg tænkte og tænkte og så videoer på YouTube. Min største udfording var at spillet var ukendt for mig mens jeg i Faraos Cigarer kunne se et Flames of War spil med virkelig mange muligheder og terræn. Det virkede lige til og inden for rækkevidde. Det affødte dog også en bekymring ved tanken om, at det meste terræn i min samling ville være ubrugeligt. Så her var endnu en udgift og dermed næsten samme udgangspunkt, som hvis jeg fortsatte med det gamle spil i en ny verden med helt nye figur indkøb.

Grundlaget for mit endelige valg var netop terrænet til. Jeg kunne koncentrere mig om at male og bygge en eller to små hære og så spille med dem der måtte have lyst. Et grundsæt med regler, to hære og alle øvrige fornødenheder var nemt og billigt.


Hærerne blev hurtigt malet og en smule specifikt terræn blev fremstillet. Grundsættet jeg havde købt var centreret omkring kampene i Normandiet og dermed lå bocage og marker lige til højrebenet.

Det gjorde faktisk, at en gammel passion fra mine tidlige år med myresoldater blev vækket til live. Det tændte den berømte indre flamme og et "drive" til at undersøge, bygge og male igen. En del af hobbyen som jeg faktisk nu opdagede var blevet mere en pligt end en fornøjelse. Nu kunne jeg igen slappe af med at male figurer.


Men nu tilbage til overskriften og indledningen på denne blog; Diaries of commanders in chief. Det jeg har opdaget igennem mit Bolt Action eventyr er, at en ny hær er både nem og billig at starte. Alt er relativt men så i forhold til et par andre populære spil ihverfald.

Jeg har sat mig for, i samarbejde med Warlord Games, at vise hvor let det er at komme i gang med Bolt Action. Derfor har jeg engageret fire tabletop spillere som ikke spiller Bolt Action. Planen er at disse fire spillere tager kontrol over hver deres hær og i etaper opbygger deres hær. De spiller løbende mod hinanden og lærer deres hær at kende. Ved afslutningen spiller de en 2 vs. 2 battle med hver deres 1.000 point hær og så har vi måske fire fuldblods Bolt Action spillere til vores community.


Første etape indebærer valg af hær samt erhvervelse af en plastik infanteri boks fra Warlord Games. Der er et Band of Brothers startsæt til rådighed for spillerne i forhold til regelbog, templates og terninger.

For at minimere udgiften tager vi udgangspunkt i regelbogen. Det begrænser udvalget for de enkelte hære men da vi starter billigst muligt holder vi os til den. Vi har valgt starte med plastik infanteri boksen da det vil give alle fire spillere samme base at bygge ud fra og udgiften er ca. den samme for alle. Det betyder nogle nationer ikke i spil fordi de ikke laves i plastik. Boksen er ydermere et bevis på, at man for relativt få penge kan bygge en spilbar hær. Ikke overvældende men spilbar ud fra minimums kravende til en spilbar styrke.

Den første udfordring bliver at starte en reinforced platoon. Altså en officer og to grupper infanteri.


Efter dette vil de næste etaper indeholde mere infanteri, artilleri, anti-tank, anden support og køretøjer i dertil indrettede etaper. Udfordingen hver gang bliver erhvervelsen af disse enheder og at de males før næste etape.


Nu skal jeg bare finde fire spillere.






© 2020 by Kælderklubben. Powered by Wix.com